Hvad er cheerleading?
Cheerleading er en sportsgren for både piger og drenge i alle aldersgrupper, og det består af flere elementer, såsom springgymnastik, løft, kast og pyramider. Foruden det sportslige, betyder sammenholdet utrolig meget for netop denne sportsgren, da tillid og respekt for hinanden er en nødvendighed, når man løfter og kaster med hinanden.
Hos Randers Cheerleaders dyrker vi cheerleading på konkurrenceplan, træningen er derfor fokuseret på, at holdene skal lære hver deres rutine og deltage i flere konkurrencer i løbet af sæsonen, bl.a. Danmarksmesterskaberne.
Vi prioriterer det sociale højt, og i kombination med et højt ambitionsniveau skal det være sjovt at gå til cheerleading!
Hvilke krav stilles der?
Vi stiller ingen specifikke krav til, hvad du skal kunne, inden du starter på et hold. Vi forventer dog, at du er fysisk i stand til at udføre de forskellige øvelser og tager træningen seriøst.
Hvad skal jeg huske?
Du skal huske indendørs sko og tøj, du kan bevæge dig i, fx. shorts og t-shirt. Sæt håret op og tag smykker og piercinger ud, eller dæk dem til med tape/plaster.
Det er en god idé at medbringe en drikkedunk.
Klubdragt
Det er obligatorisk at købe Randers Cheerleaders’ klubdragt, da den repræsenterer vores sponsorer og skal bæres ved alle opvisninger og konkurrencer.
Cheer sko
Der er ikke noget krav til, hvilken model du skal købe, de skal blot være hvide. Du kan spørge din træner, hvis du ønsker råd og vejledning om model og størrelse.
Ulykkesforsikring
Det er på eget ansvar, at tegne en ulykkesforsikring til den enkelte udøver!
Hvordan kommer jeg igang?
Alle nye udøvere får gratis prøvetræning! Klik på det hold, der passer til din årgang for at finde tider, priser og adresse. Herefter er du velkommen til, at møde op og få gratis prøvetræning! Du kan tilmelde dig gratis prøvetræning HER
Ønsker du at fortsætte på holdet efter din prøvetræning, skal du udfylde en online-tilmelding HER
Har du flere spørgsmål?
Så kontakt os på mail: info.randerscheerleaders@gmail.com
Eller træneren på de enkelte hold – se kontakt info HER
Vi glæder os til at se dig!!!